Kilden til sundhed

Hypnose og hypnoterapi

Hypnose
Hypnose er en normaltilstand, hvor sanserne er ekstra skærpede, som f.eks. når man dagdrømmer, eller når man pludselig har bevæget sig fra et sted til et andet uden at kunne huske hvordan.
Hypnotisøren kan altså ikke få "klienten" til at gøre noget mod hans/hendes vilje.
Hypnosen foregår i en tryg atmosfære i en tilstand, hvor du er dybt afslappet, men fuldstændig bevidst om, hvad der foregår, og du kan huske alt bagefter. Skulle du ønske at afbryde hypnosen, kan du når som helst gøre det.
Baggrund for hypnose og hypnoterapi
Vi er alle et produkt af vores erfaringer - vores liv indtil nu. Vi har også alle være ude for oplevelser, små som store, hvor vi har følt os forbigået, svigtet, været bange eller kede af det.
Som voksne kan vi stadig reagere på sådanne oplevelser: Måske er vi bange for, at vi ikke kan gøre tingene godt nok og er derfor bange for f.eks. en eksamen, måske er vi bange for åbne pladser ...
Eller vi vil gerne tabe os, men bliver ved med at spise for meget, måske vil vi gerne holde op med at ryge, men kan ikke, eller måske går vi "bare" rundt med en tristhed eller sorg, som er svær at relatere til noget bestemt.
Hvordan hypnoterapi hjælper
Under en hypnoterapi kan du blive bevidst om, hvilken eller hvilke følelser, du stadig handler uhensigtsmæssigt på eller som forhindrer dig i at handle.
Hypnosen kan hjælpe dig til at få følelserne opløst, så du handler mere frit.
Mange tror det er hypnotisøren, der løser problemet, men det er det ikke. Det gør du selv v.h.a. de suggestioner, som gives til din underbevidsthed under hypnosen.